Bestuzhev sergent vågnede op fra en vild smerte, fyring bølger crested og breder sig over hele foden. Han sukkede tungt og hæst, udkonkurrering af en smægtende lyd, som om udefra, jeg hørte hende stønne, kvælning og en dyb drævende. Han lå med lukkede øjne, hans øjenlåg, som om gennemtrængt af bly, var tunge og sammenfiltret. Oleg forsøgte ikke at adskille dem, at se verden. Han prøvede bare at flytte. Men den mindste bevægelse straks tidoblet brændende smerte, og det var fra hende, ved at dække ild smerter i diset bevidsthed blev fremhævet akut tænkte han - live ..!
Oleg løj, bange for at bevæge sig. Hele hud, følte han stokken til kroppen svøbt sine bandager, og vagt forstod, hvor alvorligt og alvorligt såret. Og al den smerte, der bølge dækker ham fra top til tå, selvfølgelig, fra dette. Oleg undertrykt færdig fra læberne nye jamre og sukke, absorberer luft. Men sammen med det i næseborene brast toshnotno-sukkerholdige ånd fortykket blod, dårligt lugtende stof og noget andet sygt. Fra denne komprimerede hospital lugt han igen næsten mistede bevidstheden. Det begyndte at indhylle nogle blå tåge, gør kroppen vægtløs, og han følte selv, som om et eller andet sted er flyvende med halsbrækkende fart. Og i det fly, som om han klyngede sig til en tynd tråd, rystede hun, truet på ethvert tidspunkt at afbryde forræderisk, men han havde ikke løslade hende, men tværtimod efterhånden tiltrukket. Jo mere trækker, så det bliver stærkere og stærkere, bliver en stram reb, der ligner den, der har været forbundet med dushmans, falde ned i afgrunden, og slæbte ham sammen ...
Oleg med en forsinket, skarpt brudt ud frygt mindes de forfærdelige øjeblikke, hvor kravlede til kanten af en afgrund, desperat klynger sig til buskene, indtil rebet brød frelse. Og så for nylig, i skyttegravene forsøger at binde sig selv ... Han følte på hans pande sved, perler af sved gled ned ad hans tempel til hans kind.
Oleg løj, bange for at bevæge sig. Hele hud, følte han stokken til kroppen svøbt sine bandager, og vagt forstod, hvor alvorligt og alvorligt såret. Og al den smerte, der bølge dækker ham fra top til tå, selvfølgelig, fra dette. Oleg undertrykt færdig fra læberne nye jamre og sukke, absorberer luft. Men sammen med det i næseborene brast toshnotno-sukkerholdige ånd fortykket blod, dårligt lugtende stof og noget andet sygt. Fra denne komprimerede hospital lugt han igen næsten mistede bevidstheden. Det begyndte at indhylle nogle blå tåge, gør kroppen vægtløs, og han følte selv, som om et eller andet sted er flyvende med halsbrækkende fart. Og i det fly, som om han klyngede sig til en tynd tråd, rystede hun, truet på ethvert tidspunkt at afbryde forræderisk, men han havde ikke løslade hende, men tværtimod efterhånden tiltrukket. Jo mere trækker, så det bliver stærkere og stærkere, bliver en stram reb, der ligner den, der har været forbundet med dushmans, falde ned i afgrunden, og slæbte ham sammen ...
Oleg med en forsinket, skarpt brudt ud frygt mindes de forfærdelige øjeblikke, hvor kravlede til kanten af en afgrund, desperat klynger sig til buskene, indtil rebet brød frelse. Og så for nylig, i skyttegravene forsøger at binde sig selv ... Han følte på hans pande sved, perler af sved gled ned ad hans tempel til hans kind.
